PALÆOs evolution

For 7 år siden slog PALÆO dørene op til vores første mad- og kaffebar – beliggende i Torvehallerne og begyndelsen på noget nyt.

Dengang så det hele lidt anderledes ud. De sunde take away-steder var begrænset til bagel shops og  ‘bland selv’-salatbarer – og 7/Eleven solgte primært Coca Cola, croissanter og pizzaslices.

Der var et hul i markedet og en oprigtig og personlig efterspørgsel fra PALÆOs tre grundlæggere. Derfor tog de sagen i egen hånd og startede, hvad der skulle blive verdens første paleo-kæde.

Inspirationen var stenalderkost, og alt blev bygget op omkring det. Back to the beginning – back to nature. Spis som dine forfædre gjorde det – uden forarbejdede fødevarer – uden korn, mel, forarbejdede kulhydrater og uden kunstigt fremstillet sukker.

Spis til gengæld hvad du vil af nødder, bær, kød, fisk, æg, sunde fedtsyrer og masser af grøntsager. 

De tre grundlæggere fik Michelinkokken Thomas Rohde til at hjælpe med menukortet og fremstå som kortvarig talsmand og ambassadør for konceptet og livsstilen PALÆO.

I dag er PALÆO et koncept, der tager udgangspunkt i stenalderkost – med visionen om at skabe sund og naturlig allemandskost.

Og heldigvis følger samfundet med. I dag sælger 7/Eleven i Danmark eksempelvis flere PALÆO-ingefærshots end Coca Cola og Pepsi til sammen. Og det er vi naturligvis utroligt stolte af at have medvirket til.

PALÆO – Eat good. Feel amazing.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk