PALÆO-konceptet

 

PALÆO er en moderne fortolkning af livsstilen paleo.

Paleo bygger på, at menneskets fordøjelse ikke har udviklet sig siden stenalderen, og at menneskets kost derfor skal bestå af de fødevarer, vi levede af dengang.

Af den grund kan du i PALÆO spise 100 % palæolitisk kost, som udelukkende består af kød, æg, grove grøntsager, nødder, vegetabilske olier og frugt i moderation.

Vi fravælger sukker og hurtige, forarbejdede kulhydrater såsom korn- og mælkeprodukter og tilvælger i stedet uforarbejdede og friske råvarer.

 

Derfor er vores dogmer:

  • Ingen gluten
  • Ingen laktose
  • Ingen tilsat sukker
  • Ingen tilsat stivelse

PALÆOs 5 dogmer

 

Ingen gluten

Gluten er et protein, der findes i forskellige kornsorter. Vores mad og drikkevarer er derfor 100 % glutenfrie, da vi ikke benytter os af nogle former for kornsorter i vores produkter. Således kan både de glutenintolerante og de glutenallergiske nyde et måltid eller en juice hos os.

 

Ingen laktose

Laktose er en sukkerart (mælkesukker), der findes i alle former for mælkeprodukter. Selv i mælkeprodukter, der er mærket “laktosefri”, kan man finde op til 0,01 g laktose pr. 100 g mælkeprodukt. Og det kan være farligt, hvis man lider af laktoseallergi.

Alle vores produkter er 100% laktosefri, fordi vi ikke bruger nogle mælkeprodukter i vores mad.

Det eneste sted du finder laktose på vores menukort, er hvis du selv tilvælger komælk i din kaffe eller ost som topping på din mad. Vores mandelmælk er selvfølgelig uden laktose ligesom resten af menukortet.

 

Ingen tilsat sukker

Der er sukker og sukkerarter i rigtig mange fødevarer. Og der er også sukker i nogle af vores produkter. Men vores sukker er den naturlige slags, som kommer fra frugt eller honning. Vi tilsætter altså ikke raffineret og forarbejdet sukker i nogle af vores produkter. Vi søder kun med naturlige råvarer som f.eks. honning eller dadler. 

 

Ingen tilsat stivelse

Stivelse findes i mange forskellige fødevarer, og du finder også stivelse i vores produkter. Men der er stor forskel på, hvor stivelsen kommer fra. Stivelsen i vores produkter kommer fra grove grøntsager, såsom spidskål og søde kartofler. Men vi tilsætter ikke den kunstigt forarbejdede stivelse, som kommer fra korn, majs eller bønner i nogle af vores produkter. 

 

Ingen tilsatte konserveringsmidler

Konserveringsmidler bruges i føde- og drikkevarer for at øge holdbarheden. Det udskyder den naturlige ældningsproces i den respektive fødevare. Smagsforstærkere er som oftest også kunstigt fremstillede, så producenten sikrer, at maden smager af mest muligt. 

Alle vores produkter bliver lavet uden unaturlige konserveringsmidler eller smagsforstærkere. De er alle lavet af naturlige og mindst muligt forarbejdede råvarer – og vi bruger eksempelvis citron til at konservere og krydderier til at fremhæve smagen i flere af vores produkter.

Vores råvarer

Det er muligt at spise 100 % paleo hos os, hvis du ønsker det. Men vil du gerne drikke din kaffe på komælk eller tilføje parmesan til din ret, har du mulighed for at tilvælge det.

 

Følgende råvarer danner basen for vores menukort:

  • Kylling, and, oksekød og laks
  • Æg
  • Grøntsager – de grovere af slagsen er højt prioriteret
  • Nødder og frø


Råvarer vi benytter i moderation:

  • Frugter og bær
  • Urter og krydderier
  • Honning til at søde med
  • Citronsaft som naturligt konserveringsmiddel


Tilvalg på menukortet der ikke er paleo:

  • 100 % økologisk og fairtrade kaffe og the
  • Økologisk komælk til kaffen
  • Ost som topping på din ret

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk